Vi spiller to forskellige koncerter for børn i alderen 0 - 5 år. Alle sangene er skrevet af Luise Føns og Anders Haaber fra Musikkenborg og er ledsaget af motoriske øvelser, som vi leger ind med musikken
Anmeldelser
SVENDBORG BIBLIOTEK - Anne Bertram, børnekulturkonsulent
Babybandet leverede varen på Svendborg Bibliotek - der var god energi, herlig udstråling og vellyd fra de fire musikere.
Sangene, Babybandet selv har skrevet, er melodiske 'babyørehængere' - og der var super fin variation i de musikalske genrer - velvalgt efter sangenes indhold og funktion - fx en uptempo sang om at komme igang med at få børstet tænder - til en stille vuggende godnatsang. Luise Føns i front har en dejlig stemme og en kanon udstråling - og hun bliver bakket rigtig godt op af de tre kompetente musikere.
NICOLAI FOR BØRN - Gitte Madsen, booker
Vi har været meget glade for at have besøg af jer! Der var en rigtig god stemning og fuld gang i den. Efterfølgende var der mange der kom med meget positive kommentarer. Både børnehaver og dagplejere, var meget glade og børnene sang og dansede længe efter
RINGSTED BIBLIOTEK - Rikke Bernth, arrangementskoordinator
Det var en helt fantastisk koncert Babybandet gav os på Ringsted Bibliotek. Det var så skønt at se de små babyer eller de lidt større søskende give den gas til den glade musik. De små babyer var glade, og dem, der kunne, stod op og rokkede ved deres mors side, de mindste babyer lå og sprællede, og de ældste børn svingede rundt til de glade toner.
Det var en skøn eftermiddag, og Babybandet formåede at sætte gang i hele publikummet – de er bare super gode
BISTRUP KIRKE - Elsebeth Dilling-Hansen, organist
Som en del af forløbet med babysalmesang i Bistrup kirke, Birkerød, som jeg står for, havde jeg bestilt ”Babybandet” til at optræde. Jeg købte bogen og satte mig ind i sangene og baggrunden for konceptet. Koncerten løb af stabelen en lørdag eftermiddag. Alle babyer, børn i alderen 0- 5 år var inviteret , samt deres forældre, søskende, bedsteforældre m.m.
Jeg fik den idé at inddrage børnekoret i koncerten , og efter en forespørgsel hos Babybandet, var det en realitet. Børnekoret lærte et par af sangene udenad, lavede en lille dans undervejs og var med til at skabe liv og glæde. Børnekoret sang også med på et par salmer.
Babybandet , som i den grad leverede varen , så alle var helt solgte, var en meget positiv oplevelse - og ideen at koble børnekoret på, sad lige i skabet - og det var på alle måder en win-win situation. Hermed gives opfordringen videre til andre kirker!!